Skulle du være i tvivl, så har jeg skruet helt ned her, men du kan fange mig i mit firma – Symbiotisk – hvor vi hjælper virksomheder med at være bedre på nettet. Eller du kan tage forbi min engelske blog, om mit liv i København, hvor jeg skriver i ny og næ.
Hyg!
Jeg har et problem med tidsforskudt blogning hos en dejlig veninde. Lad os lige se om vi kan få det til at virke her.
Over and out.
Nappede lige en politisk test:
| You are a Social Liberal (68% permissive) and an… Economic Liberal (18% permissive) You are best described as a:
Link: The Politics Test on Ok Cupid |
Den rammer meget godt, hvad jeg har stemt de sidste mange gange – og tabt, hver gang. Også selvom banditten er lavet til amerikanere.
{ via Shevy }
I går aftes var vi til en fuldmånefestival på stranden ved vores hotel.
Alle os turister betalte godt en halvtedser i entré og fik fine puder at sidde på, samt kokossaft i bambus og lækre lokale chips. De lokale stod og kiggede over stofhegnet og så med.
Selve festivallen bestod af en række danse, krigsmaling, kampkunster og livemusik på nogle fede bambus- og metalinstrumenter. Meget primalt og samtidig med flere elementer af totalteater. Og ja, ildspyning!
Det sidste ‘ritual’ var så fællesdans til musik fra et anlæg. Dansen var en kombi af tradiotionelle moves tilsat turisthop. Musikken hiphop over lokale balinesiske rytmer efterfulgt af go’ moderne gangsta rap fra Cali-for-ni-a.
Og jo, de lokale har solgt autenciteten i deres religion ud. Men scorer så kassen på os turister, som er ok underholdt. Dog synes jeg det var interessant, at se så mange tilskuere daffe af til hiphoppen, somom at denne nytolkning af kultur og ritual ikke hørte hjemme i deres verdensbillede af et autentisk ritual under fuldmånens lys på en tropeø.
Måske er det faktum, at de bor på et hotel, der har et udendørs tempel, burde være et hint om at forholdet her mellem kommercialisering og religion ikke er så skarpt stillet op. Og dog, det kunne også være at de blot kunne gennemskue at det balinesiske beat holdt men rappen manglede lidt kant.
Fik jeg nævnt der var ild!?
Where mom? Oh… So sorry!
Nå man triller halvvejs rundt om planeten, så er det klart at man falder ind i en kulturforskel eller femten.
Jeg støder typisk ind i følgende:
Flink balineser: Hello Sir! Hello boy! How are you?
Mig: Really goo, thanks!
Flink balineser [ser sig lidt omkring]: Where mom?
Mig [smiler]: Oh, we’re divorced.
Flink balineser [gør store øjne]: Oooh so sorry!
Mig: Ah don’t worry. We’re happy!
Som taxachauffeuren, der kørte os fra lufthavnen fortalte, så bliver man ikke sådan skilt her. Omvendt kunne jeg fortælle, at pigers familier ikke betaler medgift i Danmark, da samtalen drejede ind på det emne.
Kun nogle enkelte eksempler, men jeg har heller ikke de store forventninger til at komme ind under huden på de lokale, når jeg er her i tolv dage som turist.
Disclaimer: Indlæg skrevet på tøselatte.
