Så ruller min nye bloglavine langsomt, men sikkert ned gennem de københavnske gader. Den bliver personlig, den bliver mig, den bliver, som Jonas så ækvilibristisk kalder det, et egocast. Efter en specialeblog på engelsk der er mere død end gårsdagens torsk, så skal det nok blive underholdende.
Ja, jeg er mere end klar over at en vanilje Kubrik ikke giver street cred – specielt ikke når man arbejder som væbdesaijner – så på sigt skal jeg have hakket noget mere minimalistisk sammen. Men indtil da må jeg sluge min stolthed, og straks gå på jagt efter et lidt mindre ‘kendt’ tema konstatere at tid er en dejlig resource at have meget af. Har du lidt til overs, så kast det gerne denne vej. Jeg er god til at gribe.
2 kommentarer
Neej, en ægte personlig weblog!
Det bliver godt
Takker og bukker. Ja, originalt med en af de dersens personlige weblogs. Vi har jo pligt til at fylde internetsrørene med et eller andet.