I min blogrulle her til formiddag kunne jeg ikke undgå at falde over en sag, hvor Krak kræver penge af en blogger/virksomhed, der linkede til sin adresse på krak.dk.
Der er nogen der mener, at de må Krak godt, da bloggeren driver kommerciel virksomhed. Og jeg kan godt følge tanken. Men det er et problem, at de efter-fakturerer, når det ikke fremgår klart og tydeligt at man ikke må linke til deres websider. Og så er der jo tale om links, som per definition er, ja links.
I alle fald, så er det skønt at store danske portaler fatter brille af hvad interwebben går ud på - og ikke har den fjerneste ide om, hvad sociale teknologier er.
Linket på hundeopdrætter siden er nu skiftet ud med et fra findvej.dk, som er en kortside, jeg selv foretrækker at bruge. Eneste problem, er at den indtil videre ikke kan lave ruteplaner. Og ja - der er en Terms of Use i bunden af hvert kort, så man kan læse mere, om hvordan man må bruge det. Krak skriver på kortet at man ikke må kopiere det, men linker ikke til deres egen Terms of Use. Men det er måske fordi de ikke helt ved hvordan links fungerer?
[Via Trine-Maria, Morten og Jonas]
Update
Per, som ejer hundesiden, gør det klart at der er tale om et privat opdræt på to hunde nede i kommetarene.
Update 2.0
Og nu har Krak tænkt sig om en ekstra gang - og faktisk tilladt selv virksomheder at linke til deres kortsider. Fedt når en debat kan få organisationer til at se kritisk på sig selv en ekstra gang.
4 Kommentarer
Tak for dit indlæg, nu vil jeg fortælle noget jeg syntes er lidt sjovt, på alle deres sider, der skriver de at man skal email et linke til en ven, bag efter så kommer de og kræver penge for det, jeg har linket til min private bopæl, med mine egen oplysninger på, som de har tage uden min tilladelse, og så har de lavet dem forkert. Flot Gået
Det skal de også siges, at her er snakket om rent privat opdræt, med kun 2 hunde
Super Per, tak for at du ville bruge tid på at klargøre det. Jeg smækker det op i brødteksten også.
vil lige informere lidt om Per kaarup debatten
Per Kaarup har været momsregst. siden December 2006
under navnet Salgsgruppen v/ Per Kaarup
vedlgtinfo fra http://www.cvr.dkMvh
Hansen
Jeg har lige redigeret din kommentar, Hansen, så den peger på CVR-oplysningerne, da jeg ikke er helt sikker på, hvad datatilsynet siger, til at jeg har personhenførbare data liggende på siden.
Men blot fordi man er moms-registreret, kan man vel godt have en privat weblog, tænker jeg med det samme. Pers blog handler vidst også om hundeopdræt, og ikke 652100 Finansiel Leasing.
Jeg kan nævne en del bloggere, som er moms-registrerede, som har en privat blog, altså en privat stemme i det offentlige rum, og så et separat website til deres virksomhed, hvor de måske blogger. Nogle vælger ind i mellem at at flytte deres blog-aktiviteter.
Jeg ser intet odiøst i at have websider, som bliver brugt til privat brug, selvom man også er virksomhedsejer, hvis de to ting ikke bliver blandet sammen. Altså det er ikke lækkert, hvis man konstant gør reklame for sin virksomhed på sin private blog, hvis man ikke spiller med åbne kort, og rent faktisk fortæller, at man ejer den virksomhed, man reklamerer for.