Lugten af transport

Min veninde Sophie var mindre heldig med hendes duftoplevelse i bussen forleden:

når man så endelig er kommet ind i bussen, så er man så heldig at stå ved siden af personer som absolut ikke har den bedste morgenånde

Jeg kan kun nikke genkendende til, at ens held ikke altid er med en på den front.

Da jeg var knægt og boede i Japan, kørte jeg ind imellem med toget for at komme i skole. Nu var det sådan dengang, at togene var mere proppede end ulven, da den havde ædt både bedste og rødhætte. Sådan er det stadigvæk, kan du se:

Stopfyldt metro i Tokyo

Foto: Scott5×5 © All rights reserved

Forestil dig så, at være 10 år gammel og prøv at gæt nogenlunde, hvor ens ansigt kommer til at nå op til i sådan en sammenpresset menneske-sandwich. Ja, selv på en ikke så høj japaner.

Hvis jeg så tilføjer, at det ikke var in blandt japanske forretningsmænd på det tidspunkt at bruge deodorant, da det blev betragtet som feminint, så kan du forestille dig, hvor derligt der lugter i de regioner.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*