Jeg blev hevet med til Pearl Jam koncert i går på et afbud. Og er bestemt ikke ked af, at jeg brugte min aften i et steghedt Forum med en masse mænd – og nogle få kvinder – på min egen alder, der fik genopfrisket vores teenage-melankoli-tendenser.
De gik på scenen med energi, drive, engagement, medfølelse og nærvær. Stort, rørende og jeg fik genopladet mine rock-batterier.
Selvom jeg ikke rigtig dyrker bandet længere, var det uden tvivl en fantastisk koncert, hvor Eddie Vedders fænomenale vokal kom til sin ret – på trods af at ikke alle var glade for lyden. I dag er min egen vokal er tætpakket med rust, støv og frøer efter at have leget kordreng tusinder af andre fans.
Så gæt hvad jeg hører på lydpotten de næste par dage?
2 kommentarer
Nemlig! Det var fantastisk – og tricket til sidst med at tænde lyset (“se, det er bare os – og se, det er bare jer – vi er sammen om det her…”) Genialt og menneskeligt.
Ja, klart Ralf. Rigtig god analyse af sidste akt. Og bestemt menneskeligt.