I de seneste uger har jeg følt mig temmelig uinspireret, og er nået frem til, at jeg har brug for en peptalk af en eller anden art. Jeg falder altid for folk, der taler om noget de brænder for.
Det ville være helt perfekt med en god gang pecha-kucha her i København, men det virker ikke som om, at arkitektskolen har planer, om at lave nr. 4 i rækken.
Så gode bud modtages med kyshånd, et åbent sind og en glad mine.
9 kommentarer
Hej Tore, det lyder som om du har brug for lidt spokenword poesi, live og lige i hovedet! der er flere venues i byen, ligesom du eller dit firma kan booke en flok til at komme og hælde pråser ud over jer..
vh
claus
Jeps Claus, noget i den dur ville bestemt ikke være ved siden af. Hopper straks ud og leder på resten af interwebben, hvor jeg kan se at der sker et eller andet d. 24. oktober…
Hej Tore…
Ved godt det er hundrede år siden vi har snakket, men kunne ikke dy mig, da jeg læste din kolofon og du fik nævnt, at GoogleAnalytics holder styr på, hvem der besøger dine sites: hvorfor er det blevet så hipt, at private installerer trackprogramer på “hyggesider” som Myspace, facebook, blogs og andet lørdagshygge??? Det var vel derfor de opstod i sin tid- MIT RUM- dvs fri for reklamer, tracksystemer osv. Nu er man nærmest blevet dum og naiv hvis man ikke liige checker om der er creeps eller en “hemmelig” beundrer eller to, der “stalker” på nettet. Jeg synes alt det sjove er gået af det!!! Synes du også det?? Uskylden er i hvert fald røget!! go’ onsdag.
Hej Rikke, ja længe siden.
Google Analytics har bruger jeg faktisk af flere årsager. Først og fremmest fordi, det er høfligt at linke tilbage til sider, som man får trafik fra – og som ofte vil have indhold jeg selv synes er interessant. Med Google Analytics finder jeg ting, som mit blog-værktøj ikke altid opdager.
Derudover har jeg en faglig interesse i at være opdateret med viden, om hvordan diverse tracking-systemer virker. Så at have et på min egen blog, er en nem måde at teste det på.
Jeg ved ikke om jeg på noget tidpunkt har opfattet min egen blog som uskyldig. Min erfaring er at blogs, kan bruges til at skabe relationer, kontakter og dialog med mennesker man ikke normalt møder i det daglige. Det er jo ofte meget strategisk at udvide sin horisont – ja, sit netværk – på den måde.
Det reklamefri rum findes skam. Man kan bare knalde en firefox op med en gang adblock plus og så surfer man som tilbage i 1995. Det er sgu skønt. Dog ruller jeg på en Camino her med en tilsvarende feature, men effekten er stort set den samme.
Og god onsdag til dig også, håber du får sovet lidt, Rikke.
En sen natte-anbefaling, om ikke live, så ihvertfald tankevækkende og inspirerende kigning: http://www.lifehack.org/articles/miscellaneous/the-ten-videos-to-change-how-you-view-the-world.html
Ja, Michael. TED-foredrag er faktisk ret insirerende. Jeg kiggede på en med John Maeda her forleden, før jeg bestilte hans bog.
Tak for linket – ser ud til at være en cool fyr!
hej igen
Jeg kan godt se,der er masser af fordele ved tracking programmer- særligt som professionel er det pine død nødvendigt at finde ud af, hvilke netværk der benytter hvilke sites. Min indignation gik blot på, at jeg hele tiden får sendt alverdens link til programmer, der kan fortælle mig, hvem der har besøgt mine “private” sites på nettet, og det betyder jo samtidig at andre sikkert ved, hvis sites jeg kigger på- måske lidt for mange gange en gang imellem!! Og derfor synes jeg ikke det er så sjovt mere, når alle ved hvem der “besøger” hvem.
P.S. jo, tak jeg sover også lidt en gang imellem, når nettet ikke opsluger mig totalt ud på de sene aftentimer. Men det ved du sikkert alt om….Go’ weekend
Ud af fjerene, fingeren ud, på med arbejdshandskerne TIME TO LEAN IS TIME TO CLEAN!