David og jeg var så satans heldige at få knaldet godt to timers sigøjner punk med Gogol Bordello ind i nøden i går aftes.
Det er overrumplende så hårdt violin, harmonika og spand kan lyde for fuld udblæsning. Og mega, mega street respect til en forsanger, der vælger at give et nummer sammen med opvarmnings bandet.
Min krop dunker stadig fyldt af adrenalin og dunkende roma violin. Satans god start på en weekend.
Check det selv ud fra Glastonbury tidligere på året i engelsk vejr:
2 Kommentarer
Hey Tore
Når det kommer til folk-niche musik er jeg en lille smule på hjemmebane. Hvis du synes at GB sparker numse, bør du tjekke hollandske “Rowwen Hèze” ud. Det er knald-i-låget folkmusik der vil noget. Godt nok er alle deres tekster på hollandsk, men hvis du har drukket nok, giver det faktisk mening:-). Jeg stiftede første gang bekendskab med RH på en Roskilde Festival i ‘92 ell. ‘93. De er, ligesom GB, yderst underholdende. Dog på en mindre teatralsk facon.
Håndtryk og skulderklap
Michaela
Tak for tippet Michaela. Gravede lidt rundt på webben, og fandt et par ting på youtube, som jeg måske synes er lige folk nok. Lidt synd, at de heller ikke har nogle musikeksempler på deres webside.
Men når det så er sagt, så tror jeg netop, det jeg synes giver Gogol lidt kant, er at det netop er teatralsk som du siger. Det bliver overdrevet og cirkusagtigt på den fede måde.