Lotte og jeg rundede Global i går aftes for at se Forro in the Dark. Svedigt fra Brasilien uden at være for hippie world-agtigt. Det slog mig at jeg har savnet noget fed fløjte musik, som fx Light as a Feather, eller Flute Loop. Men det er ikke min pointe her.
Snarere slog det mig i går, hvor hurtigt, man kan bedømme om man vil gå til en koncert med et band man ikke kender. Prøv at se denne beslutningsprocess:
14:00 Lotte checker Soundvenue ud.
14:02 Hun spotter Forro in the Dark på Global.
14:03 Hun spørger mig, om jeg vil med ind og høre noget brasiliansk.
14:04 Jeg rynker på næsen og mumler, at jeg er lidt skeptisk.
14:05 Hun finder deres myspace-side og spiller et nummer.
14:05 Jeg bliver positivt overrasket, og siger jeg gerne vil med.
14:07 Jeg køber en af deres skiver på iTunes, og vi konstaterer det er fedt.
21:45 Vi køber to billetter til koncerten.
Inden for under seks timer har vi kunnet opdage, lytte til, se, og danse et band fra den anden side af kloden, og for under kr. 150,- per næse, hvis vi piller et par øller fra.
4 Kommentarer
Jeps, det er indeed spændende tider med muligheden for at opdage og handle på ny musik på så kort tid. Godt gået!
Det er jo ren music like water (:
Ja. Hun var sgu ret effektivt, dér, den unge dame. Godt en gammel prut som mig, kan blive hevet ud af dagligdagens trummerum.
Og du var skeptisk var du! kan du så lære at stole på mig….. men din fingerdans var fin.
*prikker Lotte i øjet* Ups!