Hyg!

Over and out.

You are a Social Liberal (68% permissive) and an… Economic Liberal (18% permissive) You are best described as a: Socialist Link: The Politics Test on Ok Cupid Also: The OkCupid Dating Persona Test

Den rammer meget godt, hvad jeg har stemt de sidste mange gange – og tabt, hver gang. Også selvom banditten er lavet til amerikanere.

{ via Shevy }

Alle os turister betalte godt en halvtedser i entré og fik fine puder at sidde på, samt kokossaft i bambus og lækre lokale chips. De lokale stod og kiggede over stofhegnet og så med.

Selve festivallen bestod af en række danse, krigsmaling, kampkunster og livemusik på nogle fede bambus- og metalinstrumenter. Meget primalt og samtidig med flere elementer af totalteater. Og ja, ildspyning!

Det sidste ‘ritual’ var så fællesdans til musik fra et anlæg. Dansen var en kombi af tradiotionelle moves tilsat turisthop. Musikken hiphop over lokale balinesiske rytmer efterfulgt af go’ moderne gangsta rap fra Cali-for-ni-a.

Og jo, de lokale har solgt autenciteten i deres religion ud. Men scorer så kassen på os turister, som er ok underholdt. Dog synes jeg det var interessant, at se så mange tilskuere daffe af til hiphoppen, somom at denne nytolkning af kultur og ritual ikke hørte hjemme i deres verdensbillede af et autentisk ritual under fuldmånens lys på en tropeø.

Måske er det faktum, at de bor på et hotel, der har et udendørs tempel, burde være et hint om at forholdet her mellem kommercialisering og religion ikke er så skarpt stillet op. Og dog, det kunne også være at de blot kunne gennemskue at det balinesiske beat holdt men rappen manglede lidt kant.

Fik jeg nævnt der var ild!?

Nå man triller halvvejs rundt om planeten, så er det klart at man falder ind i en kulturforskel eller femten.

Jeg støder typisk ind i følgende:

Flink balineser: Hello Sir! Hello boy! How are you?
Mig: Really goo, thanks!
Flink balineser [ser sig lidt omkring]: Where mom?
Mig [smiler]: Oh, we’re divorced.
Flink balineser [gør store øjne]: Oooh so sorry!
Mig: Ah don’t worry. We’re happy!

Som taxachauffeuren, der kørte os fra lufthavnen fortalte, så bliver man ikke sådan skilt her. Omvendt kunne jeg fortælle, at pigers familier ikke betaler medgift i Danmark, da samtalen drejede ind på det emne.

Kun nogle enkelte eksempler, men jeg har heller ikke de store forventninger til at komme ind under huden på de lokale, når jeg er her i tolv dage som turist.

Disclaimer: Indlæg skrevet på tøselatte.

Det samme kan vi vidst ikke sige om hans far. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg mangler en bette luns arbejde, eller om min nuværende boligsituation (læs: mangel på) sætter nogle spor – ja, appropos cyclisk. Jeg har det bedre end hen af formiddagen, men har ikke lige fundet den helt rette tropeidyl frem.

Gad vide hvilke tanker der baksede rundt i min egen fars hovede for 20+ år siden, da vi ferierede her?

Iøvrigt skulle du sidde inde med et rejsetip til far og sønneke på fire så kast gerne en kommentar denne vej. Indtil videre har vi glasbundsbåd og elefantridning i sigtekornet.

Temaet er “Action”, men om jeg bliver Action Man, Action Jackson eller blot sofadyr i en fatboy med en latte og en MacBookPro vil dagen vise.

Om ikke andet, så vil jeg prøve at score Dalager til en free beer og en gang skak på plænen. Og som Pollas så smukt sagde det sidste år til en god flok folk fra den danske bloggosfære, der stod og hyggede: “Det er jo internettet!”

Lotte og jeg rundede New York for et par uger siden. Hun strikkede videoen sammen. Den er for cool.

Der kommer jeg til at arbejde med digital konceptudvikling og markedsføring, og mindsanten om jeg ikke er så godt i gang, at lave projekter, så sitet er mildest talt uimponerende. Nå ja, mekanikkerens bil virker heller aldrig vel.

Men more to come, stay tuned og alt det der!

I mit eget tilfælde væksler jeg tit mellem at være begejstret for noget nyt – og være stokkonservativ, og ikke være i humør til at prøve noget som helst af. Sådan lidt moody – eller nok nærmere stædig. Tit handler det om, at jeg synes jeg har set noget før og så gider jeg ikke bruge tid på det. Jeg har før brugt undskyldningen med at jeg har set så meget af kloden, oplevet så meget osv. osv., at der ikke kan være meget nyt i det.

Men er det nu den rigtige indstilling?

Kunne det være, jeg kunne træne mig selv til at være mere positiv ved de mere almindelige ting her i livet. Ja, jo, jeg ved godt der er noget lidt hippie og Ole Henriksen over det. Men måske, kan jeg lære mig selv at se skønhed og underfundighed i de små ting her i livet.

Jeg vil i hvert fald prøve at se om, jeg ikke kan åbne øjnene og finde skønhed i selv de de basale ting.