Ja, jeg indrømmer det. Jeg tog fejl, da jeg dømte bloggen ude. Og som jeg trillede mod 3000 Helsingør i morges, slog det mig, at det bestemt ikke er første gang jeg har taget fejl. Og som jeg trillede videre slog det mig også, at der er nogle fejl, som jeg husker bedre end andre. De har et slags ekko i mit baghoved, tror jeg.
Sidste århundrede
I midt 90′erne hånede jeg mine gode venner Tue og Terje fordi de havde købt mobiltelefoner. Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad almindelige mennesker skulle med dem. Nok mest fordi, jeg havde hørt en mand stå på Nivå station nogle dage før, og fortælle sin kone, at han var forsinket, så hun skulle vente med kartoflerne. Mikrokoordinering… forget it.
I slut 90′erne var jeg til en fest, hvor jeg stod og hårdnakket stod og diskuterede klima med en gut. Jeg talte for, at alt det der klimahajs var noget opspind, og henviste til en eller anden FN-rapport, som såede en masse tvivl om klimaforskning, og olieindustriens effekter på klimaet. Et årti senere kom Al Gore så med nogle væsentligt bedre argumenter, end mine febrilske opstød – som iøvrigt ikke var overbevisende den gang heller.
En ny æra, skulle man tro
I dette årtusinds spæde år skrev min fantastiske ven, Jonas, og jeg et projekt om øjenstyring. Vi manglede en skrivespand til mig på det gamle ITU på Glentevej, og Jonas foreslog, at jeg skulle bruge en iBook. Mest tænkte jeg, at det der Mac var noget overvurderet crap. Specielt efter en del kampe med OS 9 i Pentagon på RUC. Det viste sig, at brugergrænsefladen i Word på OS X var væsentlig bedre end den der var i Word til Windows XP på det tidspunkt. Godt 6 måneder senere købte jeg min første Mac, og har ikke brugt andet siden, når jeg har kunnet slippe afsted med det.
At fejle professionelt og leve med det
Nu har jeg tænkte meget over mine personlige fejltagelser. Jeg ved ikke helt præcist, om der gemmer sig meget andet lærdom i dem, end at jeg ved, at jeg tager fejl. Og at mine meninger om ting ændrer sig gennem tiden. Det er trods alt menneskeligt at fejle.
Men jeg har stenet lidt over, hvordan jeg forholder mig til, når jeg har fejlet professionelt. Du ved, givet det forkerte råd, valgt en forkert løsning, kæmpet hårdnakket for et forkert medium, et forkert CMS, overvurderet mine egne evner i forhold til et løfte, en deadline, et mål. Basalt set er det en følelse af at have svigtet andre; kunder, leverandører, kollegaer, chefer. Og igen er det personlige erfaringer, men er der lærdom? Jeg ved det ikke.
Der er i hvert fald også ekkoer, der dukker op ind i mellem, men som vel er med til at støbe den jeg er professionelt – og også privat.
