Nå ja, det var jo her:

Nogle gange, må man godt være hot med de unge.

Mmmmm… Which one is this? I’ve got hundreds of them…
(i starten af God’s Away on Buisness)

You keep telling me that your phone is a camera too. Well, baby, my sunglasses are also a tricycle.
(mellemspillet i I’ll Shoot the Moon)

Jeg griner stadigvæk.

Dvs. at hvis man er med til at lave musik mens man er i tyverne, skal man stadig have penge for det, når man er blevet over 95. Wow. Jeg ville gerne have et job, hvor det jeg lavede stadig gav mig lovpligtige penge efter pensionsalderen.

I realiteten betyder det, at i langt, langt, langt de fleste tilfælde handler det om, at store pladeselskaber, stadig kan blive ved med at tjene penge på Absolute Elvis de næste 45 år. Det var ellers tid til, at man måtte bruge nogle af hans første optagelser kvit og frit her i EU.

Hermed har vi nu samme potentielt samme copyright på musik i EU som i gode gamle U.S. of A. Men der er nogle Amerikanere, som – nu nævner jeg i flæng – Larry Lessig - som mener det er en dum, dum, dum ting. Bare se med her, hvis du har nitten minutter og syv sekunder.

Og nogle af os idioter, troede vindende blæste i kulterens retning… suk.

Opdatering 23.07.2008

Ja, det er kun et forslag indtil videre, og hvis du er kløgtig på jura eller er stærk i retorik, kan du være med til at gennemhulle forslaget – her og her – eller komme med argumenter for, hvis du hælder til den side.

Dagen i dag blev jeg så for alvor voksen, så nu må jeg køre bil og ikke blot boarde. Dyt, dyt!

Som du kan se på hans pressemeddelelse, så bliver det en interessant rejse.

Hvis du vil vide mere, om manden bag kan jeg anbefale, hans interview med sig selv.

Og Jonas… det ville have været skønt at høre ekstravaganzaet i Dublin med dig, gamle dreng, men timingen kunne desværre ikke være ringere. Så vi må nøjes med højlands whisky og rustne skrål som måske rammer din del af øerne.

Snarere slog det mig i går, hvor hurtigt, man kan bedømme om man vil gå til en koncert med et band man ikke kender. Prøv at se denne beslutningsprocess:

14:00 Lotte checker Soundvenue ud.

14:02 Hun spotter Forro in the Dark på Global.

14:03 Hun spørger mig, om jeg vil med ind og høre noget brasiliansk.

14:04 Jeg rynker på næsen og mumler, at jeg er lidt skeptisk.

14:05 Hun finder deres myspace-side og spiller et nummer.

14:05 Jeg bliver positivt overrasket, og siger jeg gerne vil med.

14:07 Jeg køber en af deres skiver på iTunes, og vi konstaterer det er fedt.

21:45 Vi køber to billetter til koncerten.

Inden for under seks timer har vi kunnet opdage, lytte til, se, og danse et band fra den anden side af kloden, og for under kr. 150,- per næse, hvis vi piller et par øller fra.

Men en lille ting undrede mig dog, da jeg købte deres seneste værk, Maskineri, på iTunes igår:

CLEAN – hva’ dæ’vlen er det?

Ja, så læste jeg lidt videre i iTunes-biksen og “Clean”-musik er så:

Hmm. Jeg vil helst have min Kaizer beskidt og industriel med olie og kanoner, men når jeg ikke kan få det, så vil jeg gerne vide, hvem fa’en i helvede Apple har fået til at lytte skiven igennem og rense den. Nogen der har et bud?

Jeg har prøvet det. Pyha.

{via xkcd}

Opdatering

Og nu kan jeg huske, hvorfor jeg kom på sangen. Den er jo med i RAINBOW DIVIDERS!!!!!!!!!!. The power of suggestion.

Det der gør skiven speciel – og hvorfor tale om skiver, når det hele alligevel er download – er, at jeg kvit og frit må dele den med mine venner, så længe jeg ikke tjener gysser på det. Den er nemlig udgivet under denne fine Creative Commons-licens. Ergo bliver mine venner ikke til tyve, hvis de får den af mig. Fantastisk!