Snarere slog det mig i går, hvor hurtigt, man kan bedømme om man vil gå til en koncert med et band man ikke kender. Prøv at se denne beslutningsprocess:

14:00 Lotte checker Soundvenue ud.

14:02 Hun spotter Forro in the Dark på Global.

14:03 Hun spørger mig, om jeg vil med ind og høre noget brasiliansk.

14:04 Jeg rynker på næsen og mumler, at jeg er lidt skeptisk.

14:05 Hun finder deres myspace-side og spiller et nummer.

14:05 Jeg bliver positivt overrasket, og siger jeg gerne vil med.

14:07 Jeg køber en af deres skiver på iTunes, og vi konstaterer det er fedt.

21:45 Vi køber to billetter til koncerten.

Inden for under seks timer har vi kunnet opdage, lytte til, se, og danse et band fra den anden side af kloden, og for under kr. 150,- per næse, hvis vi piller et par øller fra.

Se hvordan Tokyos Shinjuku-distrikt skyder op i himlen hen over 35 år – alt sammen komprimeret ned til 15 sekunder:

{ Via Boing Boing, hvem ellers? }

Første stop på vejen er mine indbakker. Jeg blev ret inspireret af at lytte til Merlin Mann fra 43 folders, der gav dette lille oplæg på Google i mandags:

Basalt set, så handler det om at være mere bevidst om, hvordan man ikke bare checker sin mail, men faktisk processerer den, sådan at ens indbakke kun er fyldt med mails man ikke har læst.

Simpelt, intuitivt og vejen til online-minimalisme.

{ Via Presentation Zen }

Derfor er det både med stor glæde og en stor klump i halsen, at jeg skal hente ham i dag til en uges ferie hos mig.

Jeg har ikke lagt de store forkromede planer for vores uge. Vi skal have tid til at finde hinanden, gå på legepladser, besøge farmor og farfar, læse bøger, se Biler og Rasmus Klump. Men alt i alt skal jeg prøve at huske på, at vi ikke skal kaste os ud i det ene store besøgsprojekt efter det andet.

Jo, det skal nok blive dejligt, selvom jeg skriver dette indlæg med en tåre der triller langsomt ned af venstre kind.

Hvis jeg en dag bliver pendler vil jeg købe togblog.dk, og skrive fra toget hver dag. Det lover jeg.