Alle os turister betalte godt en halvtedser i entré og fik fine puder at sidde på, samt kokossaft i bambus og lækre lokale chips. De lokale stod og kiggede over stofhegnet og så med.

Selve festivallen bestod af en række danse, krigsmaling, kampkunster og livemusik på nogle fede bambus- og metalinstrumenter. Meget primalt og samtidig med flere elementer af totalteater. Og ja, ildspyning!

Det sidste ‘ritual’ var så fællesdans til musik fra et anlæg. Dansen var en kombi af tradiotionelle moves tilsat turisthop. Musikken hiphop over lokale balinesiske rytmer efterfulgt af go’ moderne gangsta rap fra Cali-for-ni-a.

Og jo, de lokale har solgt autenciteten i deres religion ud. Men scorer så kassen på os turister, som er ok underholdt. Dog synes jeg det var interessant, at se så mange tilskuere daffe af til hiphoppen, somom at denne nytolkning af kultur og ritual ikke hørte hjemme i deres verdensbillede af et autentisk ritual under fuldmånens lys på en tropeø.

Måske er det faktum, at de bor på et hotel, der har et udendørs tempel, burde være et hint om at forholdet her mellem kommercialisering og religion ikke er så skarpt stillet op. Og dog, det kunne også være at de blot kunne gennemskue at det balinesiske beat holdt men rappen manglede lidt kant.

Fik jeg nævnt der var ild!?

Nå man triller halvvejs rundt om planeten, så er det klart at man falder ind i en kulturforskel eller femten.

Jeg støder typisk ind i følgende:

Flink balineser: Hello Sir! Hello boy! How are you?
Mig: Really goo, thanks!
Flink balineser [ser sig lidt omkring]: Where mom?
Mig [smiler]: Oh, we’re divorced.
Flink balineser [gør store øjne]: Oooh so sorry!
Mig: Ah don’t worry. We’re happy!

Som taxachauffeuren, der kørte os fra lufthavnen fortalte, så bliver man ikke sådan skilt her. Omvendt kunne jeg fortælle, at pigers familier ikke betaler medgift i Danmark, da samtalen drejede ind på det emne.

Kun nogle enkelte eksempler, men jeg har heller ikke de store forventninger til at komme ind under huden på de lokale, når jeg er her i tolv dage som turist.

Disclaimer: Indlæg skrevet på tøselatte.

Det samme kan vi vidst ikke sige om hans far. Jeg ved ikke om det er fordi, jeg mangler en bette luns arbejde, eller om min nuværende boligsituation (læs: mangel på) sætter nogle spor – ja, appropos cyclisk. Jeg har det bedre end hen af formiddagen, men har ikke lige fundet den helt rette tropeidyl frem.

Gad vide hvilke tanker der baksede rundt i min egen fars hovede for 20+ år siden, da vi ferierede her?

Iøvrigt skulle du sidde inde med et rejsetip til far og sønneke på fire så kast gerne en kommentar denne vej. Indtil videre har vi glasbundsbåd og elefantridning i sigtekornet.

Jeg mangler stadig:

1. At komme i bad
2. At blive barberet
3. At få pakket
4. At komme til lufthavnen
5. At finde bmi’s checkin skranke
6. At komme igennem sikkerhedstjekket
7. At komme ombord på flyet i tide

Men hvad klokken er ti og flyet går lidt i tolv…

Jeg var med til den første eller anden – er blevet gammel og glemmer ting – som jeg har en halv erindring om var fantastisk. Justin Hall talte i hvert fald om sin side – links.net – vel en art blog prototype, og jeg indrømmer blankt, at jeg ikke helt forstod formålet med den slags den gang.

Lotte mumlede noget om at Howard Rheigold, skulle komme forbi, men jeg har ikke kunnet grave noget frem på sitet. Hvor har du det fra Lotte!?

Som du kan se på hans pressemeddelelse, så bliver det en interessant rejse.

Hvis du vil vide mere, om manden bag kan jeg anbefale, hans interview med sig selv.

Og Jonas… det ville have været skønt at høre ekstravaganzaet i Dublin med dig, gamle dreng, men timingen kunne desværre ikke være ringere. Så vi må nøjes med højlands whisky og rustne skrål som måske rammer din del af øerne.

Jeg har kapret Voss-drengen en hel weekend, hvor der er blevet lovet, fest, ballade og sågar en frokost på søgemaskinen.

Det bliver spas! Det bliver farligt! Det bliver rundtosset! Det bliver lolcatz i 3. potens!

Det var ikke ligefrem vand, jeg ville forvente ville sprøjte ud, hvis man behandlede et knob på den måde. Men det er sikkert bare mig.

Det er også rart at vide, at man skal sidde ned, når man drejer på den. Tak for det, japanske toilet-instruktør.